Turbeskrivelser 2011

Her vil du kunne følge vores ture gennem sæsonen 2011:

 

Tirsdag den 20. sept.

Trods vejret ikke var med, mødte der alligevel 9 friske cyklister op til en frisk tur ud i regnvejret.

Turen gik via broen til Sundevedsiden op ad Aabenraavej med sigte på Dybbøløstenvej, fra den gode side. Videre over motorvejsbyggeriet til Stenderup og så ti V. Sottrup.

I Sottrup fandt vi ind under et træ for lige at “puste” lidt ud og få de sidste nye informationer.

Vi kørte videre mod Sønderborgvej og retning Ø- Sottrup. Herfra mod Ragebøl og så næsen hjem mod klubhuset.

Vi skiltes ved broen som vi plejer og kørte hver til sit for at komme hjem under en varm bruser.

Vi nåede at køre 24 km. i regnvejret.

Tak for en god tur.

Jørgen

 

Tirsdag den 13. sept.

Der var mødt 6 cyklister i det alt andet end cykelvenlige vejr. Vi ramte et hul i regnbygerne, men det blæste en pelikan, hvorfor Leif gav os valget mellem at cykle på landet eller i byen. Vi valgte byturen, der blev på knap  20 km og var alle tiders tur:

Forbi  rensningsanlægget – ud til Kær – th: Kær Bygade – Tombølgårdsvej – th: Lufthavnsvej – over omfartsvejen  – Ulkebøldam  – Mågevej – Krogh Meyersvej – skolestien – Ulkebøl forsamlingshus/skolen  – mere skolesti – under  Augustenborg Landevej – Morbærhegnet – Brombærhegnet –  Sundsmark/Borrevej  – th: Borgmester Andersensvej – Kathrinelund – over Sdr Landevej – gennem skoven – th ved Krybily – mere skov – over Borgm Andersenvej  – Skov vej – over Grundtvigsalle – mere Skovvej – Sundquistgade – tv: Kongevej – Strandvej – Sdr Havnegade, hvor vi skiltes ved havnekontoret.

Jeg nåede kun lige godt hjem, før himlen åbnede sig igen. Tak for en fin tur i godt humør.

Hilsen Kirsten

 

Tirsdag den 6. sept.

Fem friske cyklister trodsede blæst og regn. Tdiligere på sæsonnen havde det set ud til regn, men det er blevet ved truslen på cykelaftenerne. Blæst har vi haft en del af. Nu fik vi begge dele i rigt mål.

Med godt humør begyndte turen, der gik langs med havnen, videre af Borgmester Andersens Vej, til højre ad Augustenborg Landevej, til højre i Spang, over Huholdt, Sønder Landevej,  Ringgade og til venstre af Arnkilsgade, herefter  Helgolandsgade og Havnegade tilbage til klubhuset.

Humøret var stadig godt efter den friske og våde tur. Jeg valgte at køre hjem, da jeg var godt gennemblødt. (Måske – havde et par regnbukser været et gode denne aften). Fire fortsatte til møde i klubhuset. Turen blev på 19 humørfyldte, blæsende og regnvåde kilometer.

Tak for godt samvær, venlig hilsen Monika

 

Tirsdag den 30. aug.

Tak til Kirsten for en fin tur til fastlandet på 32 km. Op ad Dybbøl Banke i strid modvind, videre ca.11 km. stadig med delvis modvind.

Gennem rundkørslen ved Bøffelkobbel, inde i Nybøl til venstre ad GL. Broager Landevej, over Smøl, Skodsbøl gennem Broager  ad Vestervej  og derefter ud til Catrinesminde  Teglværk. Her holdt vi –Bom-pause-

Flot tur langs vandet til Brunsnæs og op til Iller, tilbage til Broager. Derfra gik det direkte hjem over Bøffelkobbel og Dybbøl Banke.

Det var godt vinden ikke havde vendt sig til hjemturen.

Det var en meget varieret tur, med mange op og nedkørsler, modvind og medvind og heldigvis ingen regn.

Jeg tror at vi alle 8 følte os godt brugt, da vi kom hjem.

Tak til alle

Hilsen

Rasmus

 

Tirsdag den 23. aug.

Så blev jeg sat til at skrive frivilig. Vi var 12 seniorer der spejdede mod himlen, vi skulle på vores cykletur tirsdag den 23,08,11. Det var jo en helt speciel tur.Vi tog turen langs havnen, over broen.Til Ragebøl ud på den lille vej til

Ø.Sottrup over Snogbæk  til Blans ,der bor Jørgen 🙂  vi kom lige da kaffen var klar, og blev inviteret indenfor

til kaffe boller og en lækker marengslagkage. MUMS. En stor tak til Jørgen og frue. Da vi igen skulle på cyklerne

var det  med stive ben og lidt extra bagage , vi tog fra Blans til Ullerup over Kasmosedam til V. Sottrup med en

pæn modvind. Ved Ragebøl tog vi afsked med Jørgen. Ved broen skiltes med tak for turen på 35 km, vi fik da lov at bruge vores lygter.

venlig hilsen LEIF

 

Tirsdag den 16-08-2011

10 friske cyklister var mødt op til ugens cykeltur. Vejret viste sig atter at være med os, vi kom både ud og hjem i tørvejrJ. Regnjakkerne kunne blive i poserne på bagagebærerne. Birthe havde i fællesskab med Gitte planlagt aftenens tur.

Fra Verdens Ende gik det over Christian den 10’endes Bro over Aabenraavej, hvorefter vi snoede os ad den nye cykelsti ved Alssundbroen. Denne slap vi for et stykke med grusJ.

I Ragebøl drejede vi efter Sandbjerg. Ved Sanbjerg Slot drøftedes vejen gennem ”Parken”, som mulighed. Dette frarådede Leif, der kunne berette om væltede træer, der skulle forceres. Den var vist også temmelig fugtig. Her holdt vi en kort pause, hvor Birthe delte chokoladekarameller ud. TakJ.

Det gik videre til Sottrupsskov Kro ad ”faste” veje. Flere kunne her fortælle om forrygende fester, de havde deltaget i på dette sted.

Over Snogbæk og rundkørslen i Vester Sottrup gik det mod Nybøl, hvor vi igen cyklede på en grundet motorvejsbyggeriet nyanlagt cykelsti. Vi kørte over Stenderup og det midlertidige kryds ved Dybbøl Kirke.  Vi drejede til højre af Hørtoftvej og videre ad Dybbøløstenvej. Den vej havde jeg ikke tidligere prøvet at cykle. Flot natur med bakker.

Derfra gik det ad Aabenraavej over Christian den 10’endes Bro tilbage til klubhuset. Her holdt Gitte og undertegnede et lille møde vedrørende vores deltagelse på Cyklemotions stand ved Kulturnatten, hvor vi skulle fortælle om seniorcykling.

Tak for en god tur, ser frem til næste uge, Monika

 

Tirsdag den 9 august 2011.

Ti friske motionister mødte op på trods af den dystre vejrudsigt, det blev aftalt at køre en kort tur netop på grund af vejret. Vi startede opad, forbi rensningsanlægget, fjernvarmeværket og ud mod Kær, Skovhuse og lufthavnen, videre over landevejen ved Ulkebøl dam. Her drejede vi ind i industriområdet med retning mod vores udgangspunkt, klubhuset “ vi var nemlig blevet lovet kaffe når vi kom tilbage” Vi tog en lille tur neden om sygehuset, forbi både skadestuen og lægevagten, men heldigvis var der ingen, der var nødt til at stoppe der.

Stop havde der ellers været nok af, hvor vi øvede os i “ regnfrakke på- regnfrakke af “

Da vi kom hjem havde Bjarne lavet kaffe og købt boller, og hyggesnakken gik. En rigtig god aften. Turen blev på ca. 18 km

Hilsen

Rasmus

 

Seniorcykling den 2. august 2011

Der var 1, der var 2, der var 3… – og da klokken rundede 18.00 var vi 10 der cyklede af sted i det gode vejr.

Fra klubhuset kørte vi langs havnen hen til Marie kirken og herfra over broen. På den anden side kørte vi ad Sundgade videre til Grønnekærvej. Tempoet var fornuftigt og vi nåede alle op uden stop undervejs.

Vi kørte herfra mod Broager og drejede til venstre ned mod Vemmingbund, Spar Es og nød udsigten. Herefter var der tid til at vende næsen mod Sønderborg og hjemturen gik via Dynt og ind gennem Broager by. I lysreguleringen kørte vi lige over og da vi nåede Nybøl kunne vi tage den direkte vej tilbage til rundkørslen ved Bøffelkobbel. Det sidste stykke mod Sønderborg blev ligesom starten, blot med den forskel, at det denne gang gik ned ad Grønnekærvejhen med den flotte udsigt til Sønderborg by foran os.

Herefter skiltes vi en efter en og det sidste stykke kørte Borghild og jeg alene ind ad Helgolandsgade, Engelshøjgade og bagom sygehuset til Joachimparken og ad hyggelige stier til Margretheparken.

Turen blev på godt 38 kilometer og selvom benene var gode så var vi, inklusiv pauser, undervejs i godt 2 timer. Tak for en dejlig tur – hilsen Sonja J

 

Tirsdag, den 26. juli 2011

Efter 2 ugers ferie var det dejligt at møde cykle vennerne igen. Vi var 9 cyklister, der kørte langs havnen i flot sommervejr og nød de flotte gamle sejlskibe, der var på vej ind i havnen, se f.eks. Lilla Dan

Vi fortsatte langs vandet, og inden skoven drejede vi op mod Borgmester Andersens Vej og fortsatte mod Høruphav, hvor vi holdt en lille pause ved havnen. Her fortalte Jørgen, at vi den 23. august var inviteret til kaffe hos ham i Ballebro. Han kommer og følger med os, og Jette er klar til at tage imod os derhjemme. Det glæder vi os til.

Jørgen holder ferie i august og kan derfor ikke cykle den 16. og 30. august. Jeg regner med at komme disse 2 tirsdage og skal nok finde på en tur, og skulle jeg blive forhindret, kontakter jeg en anden. Ligeledes er Jørgen forhindret den 13. september.

Jørgen fortalte, at turen til Ribe den første weekend i oktober er på plads, og at vi får en invitation i løbet af en uges tid. Det ser ud til, at vi bliver 14 fra seniorholdet, så det er rigtig dejligt.

Vi fortsatte mod Hørup, Kirkehørup og Miang ud til cyklestien mod Sønderborg. Da jeg var hjemme, havde jeg cyklet 26 km i et fint tempo, hvor vi også fik snakket, mens vi cyklede.

Gitte

 

Tirsdag den 19. juli

7 friske cyklister var mødt op til en tur på cyklen i det skønne vejr.

Alle havde godt mod, da solen skinnede og vinden viste sig fra sin bedste side. Det var total vindstille.

Lidt snak ved klubhuset inden afgang.

Turen gik til Sundeved siden mod Sandbjerg og videre til Sottrupskov. Her holdt vi en lille rast og fik lidt information om de kommende tirsdage samt vores sensommertur til Ribe.

Efter optankning af sukkerdepoterne (chokolade) gik turen videre til Øster Snogbæk V. Sottrup og ad Gammel Landevej tilbage mod Sønderborg. Vel hjemme igen fik vi en åbenbaring. Enedes om at afslutningen foregik under broen til en is, inden vi skiltes efter 30. km.

Tak for en god tur.

Jørgen

 

Tirsdag den 12. juli.

Vi mødtes til sædvanlig tid og meget oplagte på grund af det meget fine cyklevejr. Leif havde allerede tirsdagen før, fortalt os, at han havde en plan for d. 14., men ville i øvrigt ikke sige mere. Men nu kan jeg afsløre, at det blev en fin tur.

Vi vendte cyklestyret mod Sundevedsiden – kørte ud ad Åbenråvej – og efter at have forceret en sand labyrint ved motorvejsbyggeriet fortsatte vi ud forbi Ragebøl, Vester Sottrup og Ullerup. Vi holdt derefter en lille pause (chokoladepause) ved starten af Bojskovvej. Her fik en af deltagerne øje på en lille kattekilling inde på marken umiddelbar ved siden af den meget trafikerede Sønderborgvej. Der blev straks enighed om, at den skulle reddes fra at blive kørt ned – så efter megen besvær blev den lempet ind i en nærliggende have. Men den kom straks frem igen – den var

faldet for de flinke cyklister. Så da vi fortsatte ad Bojskovvej fulgte den med et langt stykke – vi håber den er levende endnu!

Vi fortsatte videre til Fiskbækvej. Undervejs passerede vi igen  motorvejs – byggeriet. Ved Gråsten landbrugsskole måtte vi køre en lille omvej, da der der var noget vejarbejde i gang. Derefter fortsatte vi ud til Sønderborg Landevej og gennem Adsbøl til Nybøl. I Nybøl foretog vi et lille vend op gennem byen, men vendte tilbage til landevejen ved Brugsen. Derefter gik det direkte til Sønderborg via Dybbøl Banke.

Da Hanne og jeg kom hjem havde vi kørt over 40 km. Det havde været en rigtig fin tur som sædvanlig! Turen var heller ikke for lang – men!! Skulle vi ikke bestræbe os på at sætte farten lidt ned? Jeg ved godt, at jeg er den ældste – men jeg tror, at fornøjelsen bliver hævet lidt, hvis vi tager den lidt mere med ro. Og jeg tror heller ikke, at det har nogen negativ indvirkning på motionseffekten!

Eduard

 

Cykelturen d. 5.7.2011:

Stor tilslutning denne cykelaften med 11 cyklister, rigtig godt vejr med solskin og kun lidt vind!!

Leif tilrettelagde ruten (Jørgen var ikke med) som startede op ad bakken og videre ad Nørrekobbel til Ulkebøl, under Augustenborg Landevej videre mod Augustenborg. Kørte ned til Augustenborg, hvor vi holdt det første stop ved søen og fortsatte rundt om søen og op til landevejen igen.

Det gik rigtig fint indtil efter rundkørslen til Fynshav (flere havde lige snakket om punkteringer, skal man ikke gøre), så punkterede Birthe. Trods Leif’s + fleres ihærdige forsøg på at få Birthe kørende igen, måtte vi fortsætte uden hende.

Fortsætte ud af landevejen til Ketting, drejede af mod Hundslev og videre mod Elstrup.

Kom ud på Tandsletvej og kørte så mod Guderup. I Guderup kørte vi til venstre hen til Egen Kirke, hvor vi tankede op (med vand) og fik også slik fra Adda. Herefter videre igennem Egen by (hvor vi også kørte ned ad en vej med et mærkelig navn, hm-hm!) og ud på landevejen igen mod Ketting, hvor vi svingede til højre og kørte mod Augustenborg og herefter videre op til landevejen igen og så hjemad.

Vi havde en rigtig god tur (hvor vi cyklede mange steder jeg ikke har været før) på ca. 35 km, men sluttede jo desværre kun med at være 10 cyklister.

Mange cykelhilsner fra

Irene

 

Tirsdag den 28. juni

Vi var kun seks cyklister denne aften, men Leif lavede en rigtig god tur. Med stærk rygvind gik det over stok og sten via Nybøl direkte til Gråsten, hvor vi holdt en bom-pause i midtbyen og konstaterede en fantastisk gennemsnitshastighed. Ih, hvor var vi stolte. Desværre blev det flotte mellemresultat godt og grundigt ødelagt af strabadserne på hjemturen, der gik over Egernsund og Broager i strid og ubarmhjertig modvind.

Det var god motion! For mig er sådan en oplevelse en af fordelene ved at være kommet med på cykelholdet. Jeg tror næppe, jeg på eget initiativ overhovedet var cyklet af sted i det kraftige blæsevejr og da slet ikke via Dybbøl Banke! Bakkerne er stadig mit ømme punkt, men det bliver bedre og bedre, efterhånden som jeg bliver trukket med over og er begyndt at få tankerne vendt. Jeg ville heller ikke være kunnet komme op på tilnærmelsesvis samme hastighed alene. Som Jørgen plejer at sige: Man kan mere, end man tror.

Tak for nok en glad og dejlig cykelaften.

Hilsen Kirsten

 

Tirsdag den 28 -6 KL. 18.

Vi var 6 senior, der i høj sol og en stiv-kuling. Vi tog over broen op ad Dybbøl- banke,med en god rygvind, og vi kom op i samlet trop.FLOT. En lille pause, så forsatte vi mod Nybøl, stadig med en god rygvind, samling så gik turen over Adsbøl til torvet i Gråsten hvor vi holdt vores pause med vand og chokolade.Så cyklede vi til Alnor så kom der strid modvind mod Sønderborg. Vi fik lov at bruge alle vores gear, og cykle i en samlet flok til Broager en lille pause Så tog vi det sidste tørn til Dybbøl-banke stadig stiv-kuling. Turen ned ad banken måtte vi træde hele vejen ned.Ved enden af broen delte vi os.Tak for en god tur og godt cyklet.Da jeg nået til kluphuset runde vi 30 km. Stadig i sol og vind.

LEIF

 

Tirsdag den 21-06-2011

9 cyklister var mødt til dagens tur, som Gitte havde planlagt. 4 af cyklisterne havde deltaget i Fryndesholm i weekenden. En flot tur – til dels i regn. Deltagelse kan anbefales.

Dagens tur bød på blæst, til dels regn, men forholdsvis mild temperatur.

Vi cyklede fra klubhuset forbi rensningsanlægget ad Nørrekobbel til Ulkebøl, hvor vi fandt skolestien, krydsede Augustenborg Landevej med tunnellen, til højre langs den 4 sporede vej til rundkørslen i Bro. Her satte vi kurs mod Fynshav. Drejede til højre ved Snurom og drejede for enden af vejen til højre mod Gammelgaard. Her gik det til venstre, hvorefter vi igen drejede mod højre retning Mjanghøj, for enden af vejen gik det til venstre mod Mjang. På bakken holdt vi drikke og bom-pause (Werthers Echte, tak til Birthe) før turen gik til Mjang, hvor jeg valgte at forlade flokken. På det tidspunkt havde vi cyklet 22 km (undertegnede 33 km).

Fra Miang gik turen til Kirkehørup og videre til Høruphav. Her tog vi stien bag om byen mod Vollerup. I Vollerup drejede vi mod Huholt og videre mod Sønder Landevej. Drejede ind gennem Skoven på stien mod Kathrinelund. Videre ud til Borgmester Andersens vej og gennem Sundsmark Løkken og Helgolandsgade mod Klubhuset. Vi der nåede klubhuset nåede 36,3 km. Rigtig flot kørt.

Ingen punkteringer, godt cykelvejr og godt selskab, på ”min” del af turen.

Stor tak til Gitte for turen.

Monika.

 

Tirsdag, den 14. juni 2011

Vi skulle møde kl. 18.30 til en anderledes træningsaften. Ved klubhuset fortalte Finn, at vi skulle cykle til Skovhuse og lave 2-mands hold. Her skulle den ene på holdet skyde, dernæst skulle vi cykle en runde forbi lufthavnen gennem Kær og tilbage til Skovhuse, hvor den anden på holdet så skulle skyde. Det var noget af en parodi, da de første af seniorerne skulle skyde – mange havde aldrig haft et gevær i hånden – men ikke desto mindre blev der talt sekunder, så skulle man skyde, så skulle man være færdig osv.  Vi tog det som en oplevelse og fulgtes stille og roligt ud til cyklerne. Da vi kom tilbage til Skovhuse, skulle den anden af os skyde, og da var der heldigvis mere to over feltet, så den anden på holdet havde en chance for at ramme skiven i stedet for loftet !

Herefter gik turen tilbage til klubhuset, hvor pølser og kartoffelsalat stod klar til os – det var rigtig dejligt og hyggeligt at sidde og spise sammen. Men så blev vi kaldt ud til pokaloverrækning. Det var noget af en overraskelse. På seniorholdet vandt Leif og Rasmus, som hver fik en pokal.

Desværre var der ikke pokal for det bedste kammeratskab. Her havde seniorerne haft en chance,

da vi nok vægter kammeratskab højere end konkurrence. Men det var da sjovt at prøve.

Vi var 13 seniorer og cyklede ca. 22 km, hvortil kommer turen til og fra klubhuset.

Jørgen fortalte, at sensommerturen bliver den 1. – 2. oktober, og det bliver i Ribe. Det koster kr. 491 pr. mand incl. mad. Nærmere følger fra Jørgen.

Nogle af os kom til at snakke om, at vi kunne tage med til Fryndesholm Løbet på søndag på 35 km turen. Jørgen foreslog, at vi mødtes derude kl. 8, vi skal ikke meldes til i forvejen, men kan bare møde op (hvis vejret og tiden er til det).

Gitte

 

Seniorcykling den 7. juni.

10 motionscyklister mødtes ved klubhuset og kørte langs havnen hen til Marie kirken og herfra over broen til fastlandet, eller ”Den hellige side ” som Sundeved siden også kaldes fra gammel tid, da der var en pontonbro over Alssund (1856-1930). Det kostede jo penge at komme over på den anden side – undtagen om søndagen i kirketiden. Der var åbenbart altid en øget tilstrømning på netop dette tidspunkt og derfor hed det sig, at der måtte være mange kirkegængere på Sundeved-sidenJ

Vi kørte ad Aabenraavej ud til den nye udfletning ved motorvejen og fortsatte til Ragebøl, hvor vi drejede til højre ad Sandbjergvej.  Borghild foreslog at vi kørte ud og kiggede på Nydambåden i Sottrupskov, hvor hendes mand Kaj arbejder og det skulle vise sig at være en rigtig god ide. Det store arbejde, som frivillige hver eneste uge lægger en masse kræfter i, var meget spændende at se og få forklaret. Jeg kan anbefale at tage ud og kigge på det, hvis I skulle få mulighed for det. Det var svært at komme derfra, men til sidst skrev vi alle i gæstebogen og så gik det løs i et frisk tempo på de snoede veje mod Øster Snogbæk. Desværre opstod der et problem med den ene cykel på denne strækning og da det ikke kunne repareres her og nu, blev en afhentning arrangeret og resten af gruppen kørte ad Snogbækvej/ Basåvej til Vester Sottrup. Her var der planlagt et lille ”sødt” stop, men et par stykker kørte videre så vi måtte med. De ventede på os kort før Nybøl, hvor vi drejede til venstre mod Stenderup og videre over omfartsvejen mod Dybbøl. Ved forsamlingshuset fik vi endelig vores belønning og det var heldigt valgt, men på dette tidspunkt anede jeg endnu ikke hvilken udfordring der ventede os på Dybbøløstenvej. Jeg lå forrest da vi ramte bjergets fod, men undervejs op blev der rigtig omrokeret. Bjarne strøg hurtigt forbi med et motiverende ”kom så Sonja” og midt på ”bjerget” var der tegnet noget på vejen – så det hele var ret realistisk. Jeg ankom på toppen med et enkelt gear tilbage – og ikke ret meget luft J men sikke en udsigt!

Gruppen fulgte Aabenraavej tilbage og op igennem byen blev der vinket farvel til nogle stykker – så vi var kun 2 tilbage da vi kørte op ad Arnkilgade og ind over sygehusområdet og videre ad Nordvang og Joachimparken over hyggelige stier til Margretheparken.

Turen blev på knap 33 kilometer og det er bestemt den flotteste tur jeg har været med på.

Tak for en god aften! Hilsen Sonja J

 

Seniortur den 31. maj

En advarsel!

Bliv ikke hjemme fra tirsdagens cykletur  – så skal I nemlig fortælle om turen!

Hvordan gør man så det? Jeg er dog så heldig, at Hanne kunne fortælle om en dejlig – laang tur – som gik fra klubhuset ud på Kær halvø. Fra Hestehave gik turen gennem skoven til Lufthavnsvej. Turen herfra gik så hjemad  – tilbage til klubhuset – ikke den direkte vej, men over Sebbelev!!!

Ikke noget at snakke om, sagde Hanne med entusiasme i stemmen – blot en dejlig aften på Als.

Eduard

 

Tirsdag, den 24. maj 2011

……… i sol og regn (og blæst) må cyklen ud. Vi var 4 cyklister, der trodsede vind og vejr og begav os på vej over broen i tørvejr, men så satte regnen ind. Turen gik OP ad Dybbøløstenvej, det regnede stadig, men vi blev enige om at fortsætte. Kørte op til Hørtoftvej, krydsede vejen og kørte mod Stenderup forbi en meget landlig duft. Herefter ind på cyklestien med blomstrende syrener mod Nybøl, hvor vi kørte ind ad Mejerivej og en tur gennem byen, inden vi gjorde holdt ved Nybøl Kirke. Nu skinnede solen og vi havde tørvejr, men himlen mod Sønderborg var helt sort. Vi valgte at køre mod Bøffelkobbel og herefter ned ad Dybbøl Banke mod Sønderborg, nu regnede det igen. Vi delte os efter broen og kørte hjem til et velfortjent bad. Min kilometertæller viste 24 km, da jeg var hjemme. Men havde det ikke været tirsdag, og klokken var 18, og hvad vi ikke haft Leif til at guide os ud på denne tur, var vi nok ikke kommet af sted. En stor tak til Leif for en frisk regntur.

Gitte

 

Seniorcykling den 17. maj 2011

Det blev dagen hvor meteorologerne undtagelsesvis fik ret, da de sagde at det ville klare op til aften.

De sidste dage med den længe ventede regn har tilsyneladende betydet, at ingen af os troede på dem og turen for 2 uger siden lå i hvert fald stadig i min hukommelse som dagen hvor jeg havde forkert tøj på og kom våd og kold i mål. I dag gik det anderledes og min påklædning var rettet til J Vi var 11 med på turen.

Der var valgt en kort rute og vi startede ud med vinden i ryggen hen ad havnen og videre ud langs stranden til lystbådehavnen. Herfra tog vi Friheds Allé og Borgmester Andersen Vej til Ulkebøl, krydsede vejen og fortsatte gennem Ulkebøl og videre mod lufthavnen. Her fik vi også lidt luft og det lige på – mens vi cyklede i samlet trop. Tempoet var ikke højt men det var humøret til gengæld. Vi mødte den anden gruppe undervejs, men jeg ved ikke om de nåede at se os i farten J

Efter et par minutters stop ved lufthavnen kørte vi til Rønhave og Hestehave og forbi Renseanlægget tilbage til klubhuset, hvor vi blev modtaget af Jørgen med en kop frisklavet kaffe, kage og en hyggelig snak. Bagefter var der fælles opvask inden vi drog hjemad. Det blev til 23 kilometer i det hele for Borghild og jeg tog den snoede vej op til Margretheparken inden vi satte cyklerne fra os. Jeg ved godt at det ikke er Alpe d’Huez, men jeg var nu rimelig godt tilfreds med at jeg kom op uden at stå af. Tak for en god aften!

Ref. Sonja Thordsen

 

Tirsdag d. d. 10. maj

Syv små cyklister i  sol og omkring 19 grader over Dybbøl Banke, Vemmingbund, Dynt, Skelde, Broager og tilbage over Banken og den flotte Grønnekærvej. Gule rapsmarker, lilla syrener , blå himmel og blåt hav sidder stadig på nethinden. Som ny på holdet og rosinen i pølseenden var det utrolig dejligt bogstavelig talt at få OPBAKNING over  bakkerne.  Yes!  Jeg sejrede og kom over dem alle. Turen blev på  ca. 30 km med en gennemsnitshastighed på 18,6.

En dejlig aften …  og om lidt er kaffen klar!

Hilsen Kirsten

 

Tirsdag de 3. maj

Vi var 8 m/k til start. Gitte havde tilrettelagt turen, vi kørte langs med havnen til frihedsalle-borgm.andersen vej.Det var begyndt at små regne.Vi forsatte til Høruphav over Hørup, hvor vi holdt pause Gitte delte cokolade ud. Mens regnen tog til i styrke,så til Bro, landevejen til Sønderborg, meget regn og en enkel pungtering klaret over tlf. Kørt 26 km. En god tur, men kold men regnfuldt.

M.V.H  Leif

 

Tirsdag den 26. april.

Hej Seniorhold!

Her er et lille sammendrag af seniorholdets cykeltur tirsdag den 26 april 2011.

Med påskefrokosterne bag os, og et dejlig solskinsvejr med os, startede vi ud på en dejlig tur på landet. Fjorten friske seniorer på rad og række var vi.

Alt imens duften af pollen, frisk græs og gylle skiftedes til at ramme vores næsebor, nød vi turen til Kær og det flade land omkring lufthavnen. Derefter gik turen ad veje, jeg endnu ikke er kendt med, tilbage til Sønderborg med en lille pause ved slottet.

På Borgmester Andersens vej ved søndre landevej sagde jeg –Mojn og tak for i dag.

På vejen hjem tænkte jeg på, at det var så min første tur med seniorholdet, en positiv og god oplevelse for mig, og jeg håber så også at det var det for de 13 andre.

Hilsen

Rasmus

 

Tirsdag, den 19. april 2011

mødte 10 friske cyklister, både nye og ”gamle”. Det var dejligt at se nye ansigter. For mig var det første tur i år, og jeg synes godt nok, det var noget hårdere, end jeg husker fra sidste år, så det gælder om at komme i gang igen. Men ”heldigvis” havde flere bøvl med cyklerne, så det gav nogle pusterum undervejs. Vi cyklede ud til lufthavnen og tilbage mod Sønderborg i ret stærk blæst, videre gennem Spang, Vollerup og ud til Høruphav. Herfra tog vi cyklestien mod Sønderborg og kørte gennem Kathrinelund. De første kørte fra ved Sundsmark, hvorefter holdet fortsatte ad Sundsmarksvej og hjem. Vi fik cyklet 25 km.

Gitte

 

Tirsdag den 12. april.

Så fik vi taget hul på sæsonen for seniorholdet og hvilken dejlig start.

Efter vores orienteringsmøde, kom der fem nye cyklister med på holdet.

Det er en fornøjelse at starte ud på den måde.

Vores første aften oprandt og selv om vejret ikke var det bedste, må sige tvært imod, mødte der alligevel 11 cyklister op der var villige til at trodse vejret og cykle derudad.

Turen gik langs havnen og strandpromenaden videre forbi lystbådehavnen og til sønderskoven. Vi kørte videre gennem skoven til fiskerhytten og herfra til landevejen igen. Retning Høruphav med rygvind gik det over stok og sten, vil sige Steen skulle lige køres varm så han stak af og vendte i Høruphav tilbage til os.

Vi fandt op gennem ”stien” mod Huholt og videre ad stien til Ulkebøl. Via broen over omfartsvejen kørte vi gennem Kær Bygade og retur til klubhuset. Her fik vi en sidevind der nær havde blæst os af cyklerne, men vi holdt balancen og kom vellykket hjem igen.

Undervejs havde vi afleveret dem, hvis adresse vi cyklede forbi og til slut var det to tilbage, der kørte helt til Klubhuset igen.

En vellykket tur med en strid modvind på hjemvejen fra Høruphav, så det tog på kræfterne. Og det var jo første tur som blev på 28 km.