Turbeskrivelse 2021

Fyn / Ærø søndag, den 19. September 2021
Det var både koldt og næsten mørkt, da 6 fra Turholdet mødtes ved færgen til Fyn i Fynshav kl. 7.45. Dejligt
at komme indenbords og nyde de medbragte rundstykker og en kop kaffe.
Da vi cyklede fra borde på Fyn, var det heldigvis tørvejr, men stadig koldt. Men vi måtte få varmen ved at
cykle. Kort efter færgen drejede vi til højre mod Horne Næs, hvor vi kørte ad små hyggelige veje med en
masse små juletræer på markerne. Vi kom til Horne Kirke og fortsatte herfra ad de små veje gennem Bjerne
til Faaborg. Dejligt område med velholdte huse og en masse smukke georginer overalt.
Fra Faaborg fulgte vi hovedvej 44 til Vester Skjerninge, hvor vi tog til højre mod Ballen havn. Her kørte vi
vist lidt rundt på de små veje, men vi fandt frem til Rantzausminde. Vi havde stort set haft modvind hele
vejen og en masse bakker. Derfor blev vi enige om at køre den korteste vej til Svendborg. Vi havde en
færgebillet til Ærø ved 15-tiden, men kom med allerede ved 13-tiden, så kunne vi slappe af på færgen en
times tid, inden vi fik noget mad på Ærø.
Og så fandt vi hurtigt hen til Røgeriget i Ærøskøbing, hvor vi fik et lille hus for os selv til at spise maden i.
Det var rigtig godt. Solen kom lidt frem, da vi fortsatte mod Søby, men det varede ikke længe. Så gik det
ellers bakke op og bakke ned hele vejen til Søby. Vi var godt brugt, da vi nåede Søby. Alligevel valgte 4 af
tage en tur til Fyrtårnet. Men Connie og jeg blev i Søby. Her fandt vi en cafe, hvor vi fik kaffe og dejlig
kringle, mens vi skulle vente på færgen, der først sejlede ved 19-tiden. Vi var kun lige færdige med kaffen,
så dukkede de 4 fra Fyrtårnet op og sluttede sig til kaffebordet. En af gæsterne på cafeen underholdt os i
lang tid om tilberedning af makrel !!
Ved 19-tiden tog vi elfærgen ELLEN fra Søby. Det var dejligt at sidde i de bløde møbler. Vi var 3, der kørte bil
hjem (så vi fik cyklet 80 km) og 3 meget morgen- og aftenfriske, der cyklede til Sønderborg, så de fik cyklet
noget længere. Det var en god og hyggelig tur, men også hårdt med en masse modvind og lange bakker. Så
sover man godt 🙂
Gitte

 

Tirsdag d. 14.9.21
Endnu en flot tirsdag aften. Vi sad foran klubhuset og hyggesnakkede, men fik da startet cyklen.
8 cyklister var vi.
Turen gik i første omgang fra Verdens Ende og lidt op ad Under Broen, men så blev der også sprunget over,
hvor gærdet var lavest. Vi cyklede nemlig på vejen forbi Soya Concept og videre på en sti forbi de nye
boligbyggerier og Hansen Technologies og ud på Nørre Havnegade. Herved sparede vi en bakke ��
Vi tog ad Sønder Havnegade og cykelstien ved Strandvejen og fortsatte ad Hertug Hans Vej, Friheds Allé,
Orla Lehmanns Vej og Borgmester Andersens Vej ud til Sønder Landevej.
Vi fortsatte til Hørup, hvor vi satte kurs mod Kirke Hørup. Herfra cyklede vi til Mjang og Mjanghøj, hvor der
var den flotteste solnedgang. Videre til Gammelgård og fortsatte helt ud til Møllevej ved Asserballe. Her var
der én, som tabte kæden (på cyklen, altså) og erklærede, at nu ville hun ikke køre på den vej mere. Sidst
hun var her ”kank” kæden nemlig ☹. Ok, det er sidst på sæsonen, så der skulle være en chance for, at vi ikke
kommer den vej foreløbig.
Fra Asserballe cyklede vi ud til hovedvej 8, som vi fulgte hele vejen tilbage til Samlingspladsen i Spang. Her
fik vi lige drøftet turen til Fyn og Ærø og grillpølseaften tirs. d. 28. som er sidste aften i denne sæson.
Så hilste vi af og kørte hver til sit knap inden det blev mørkt.
Det var en god aften.
Hilsen Birhe

 

Tirsdag, den 7. September 2021
På denne dejlige sensommerdag var vi 8 cyklister, som blev enige om at køre til Broagerland. Men vi ville
forsøge at undgå de store bakker. Så vi cyklede over broen og ud ad Aabenraavej gennem Ragebøl, indtil vi
kom til Gammel Landevej på venstre side. Her kørte vi ind og umiddelbart efter til venstre ad Tørvemose,
som vi fulgte gennem Stenderup, indtil vi kom til Stenderup Kirkebakke, som vi fulgte til Nybøl.
Herefter gik turen mod Broager, men her skete der noget mærkeligt. Da vi var drejet til højre ad
Nybølnorvej, var vi nu kun 6 cyklister. Jørgen i fuld fart frem for at “fange” dem.
Da vi nåede Skodsbølvej, stod Jørgen og ventede med de 2 “undvegne”. Vi fortsatte nu alle 8 gennem
Skodsbøl og over til Broager, gennem Mølmark og mod Skelde, indtil vi nåede Krammarksvej. Her kørte vi ti
Dynt, Vemmingbund og derfra mod Dybbøl Banke, hvor vi sagde farvel og tak for endnu en dejlig tur i godt
vejr.
Jeg kan se i avisen i dag, at der bliver lavet en cyklesti fra Nybøl til Broager. Det glæder mig, for jeg må nok
sige, at et par biler var rimelig tæt på hende, der cyklede foran mig.
Gitte

 

 

Tirsdag d. 31. 8. 2021
7 cyklister var samlet ved klubhuset denne skønne solfyldte tirsdag aften.
Vi startede ud med at cykle op forbi rensningsanlægget og videre ud til Kær, hvor vi fortsatte til højre
gennem Kær og ad den dejlige Tombølgårdvej ud til Nørremark. Her fortsatte vi og cyklede ind ad Tvedmark
over cykelbroen til Ulkebøldam og Bjørnemosen videre ad Ulkebølsten og Kaplenivej. Forbi kirken og ud til
Augustenborg Landevej. Ved rundkørslen fortsatte vi ud mod samkørselspladsen, men vi holdt ikke pause
som vi plejer, derimod blev vi forfulgt af et lille uhyre til hund, som var sluppet ud.
Mod Augustenborg gik det let som ingenting og ved Langdel kørte vi til højre ad cykelstien til vi kom til
vejen mod Mjang. Her holdt vi en pause. I Mjang cyklede vi ad Mjangvej til Kirke Hørup, videre ad Vestervej
til Hørup.
Vi tog på havnen i den tro, at vi skulle have en is, men isvognen var blevet fjernet, så vi måtte fortsætte
med uforrettet sag til vi kom til Sønderborg. Vi cyklede ad B. Andersens Vej, Friheds Alle´, Hertug Hans Vej,
Kongevej og Strandvej.
Endelig et ishus i sigte. Vi fik alle provianteret og fandt plads ved borde, der vendte ud mod vandet og
solnedgangen. Der var mange mennesker til lands og til vands. Idræthøjskolens elever kom på paddleboard
og i kano for at få sig en is. Det er altså hyggeligt.
At tænke sig, hvor mange muligheder der er her i Sønderborg til et aktivt idrætsliv. Vi er bare heldige.
Det var en herlig tur med sol og fart. Vi cyklede ca. 40 km.
Tak for en god aften.
Birthe

 

Tirsdag, den 24. August 2021
Endnu en dejlig sommerdag. Vi var 6, der cyklede rundt om lufthavnen, til Augustenborg, Ketting,
Kettingmark ud til hovedvej 8, hvor vi cyklede lidt til venstre og herefter til højre mod Blegebæk og
Snurom. Sikken en vej vi begav os ud på, dårlig asfalt og så gik det opad, opad …
Birgits kæde holdt ikke til det, så hun blev hentet. Vi andre fortsatte ad Møllevej og fandt igen ud til
hovedvej 8, selvom vi var lidt i tvivl om den rigtige vej. Turen gik så ad cyklestien, forbi Augustenborg til
Sønderborg. Da jeg var hjemme, havde jeg cyklet 40 km.
Jørgen foreslog, at vi lavede en endagstur tur til Ærø eller eventuelt Ærø/Fyn søndag, den 26. September.
Nu håber vi, at de fleste kan den dag.
Gitte

 

Tirsdag d. 17.08.2021
Vi var 4 piger, der var mødt op. Det blæste en del, derfor blev vi enige om at cykle en kort tur.
Det blev til Sundevedsiden, så vi kunne få medvind hjemad. Det er jo altid godt.
Vi startede ud med vejen forbi rensningsanlægget. Herfra ad Arnkildgade, Løkken og Chr.d.X.s Bro.
Så Aabenraavej ud til Ragebøl og videre ad Hørtoftvej til Stenderup. Fra Stenderup cyklede vi gennem V.
Sottrup, hvor vi slog et slag ned om Kirkeagervej til Ø. Sottrup. Under Aabenraavej gik det stærkt, her var
medvind, så vi behøvede ikke at trampe op ad bakken.
Vi fulgte Nydamvej helt ud til Sandbjergvej. Ned forbi Sandbjerg Slot og op ad Ravnskobbel, Stovgård og til
Ragebøl. Herfra gik det i fuld firspring hjemad. Slutmøde ved Rema 1000.
Det blev en dejlig tur på ca. 28 km. i solskin og vinden var til at holde ud. Godt vi kom afsted. ��
Tak for en god tur.
Birthe

Tirsdag, den 10. August 2021
Flot aftentur måske uden for mange bakker, vi 9 cyklister cyklede 38 km i ca. 2 timer. Godt tilrettelagt Anja,
for der var flere dejlige steder, hvor vi bare kunne suse afsted.
Der var truende skyer, da vi tog afsted over broen. Nåede også kun lige til Alsion, da det begyndte at regne.
Vi på “vandholdigt” styrtede ind i venteskuret for ikke at blive alt for våde. De seje fortsatte videre op til
krydset, hvor de stod og ventede, da vi kom. Og de havde ikke fået regn 🙂
Vi cyklede ned til Sandbjerg Slot og herfra mod Øster Snogbæk, videre gennem Vester Snogbæk ud til
Aabenraavej, som vi fulgte et lille stykke til Ullerup. Fra Kirkepold drejede vi til venstre, kan se på kortet, at
det må være Philipsborgvej (har jeg aldrig hørt, så ny lærdom). Herefter til højre til Avnbøløsten og videre
ad Avnbøløstenvej til Lundsgaardsvej, som vi fulgte til Vester Sottrup og så gik det ellers i susende fart ned
ad Gammel Landevej, gennem Ragebøl og rundkørslerne ved motorvejen, inden vi kunne sige farvel og tak
for endnu en dejlig tur i godt vejr og godt selskab.
Gitte

 

Tirsdag d. 3. aug. 2021
10 friske cyklister var mødt op ved cykelklubben.
Da nogen af os skulle være tidligt hjemme, blev vi enige om ikke at køre så lang en tur.
Vi startede ud med at køre op forbi rensningsanlægget. Herefter tog vi Vestermark, Nørrekobbel og
Stenager ind til Ulkebøl.
Det var det fineste vejr, så det gik friskt ud ad Omfartsvejen til Augustenborg, hvor vi fortsatte gennem
Osbæk og Sebbelev til Ketting. Her holdt vi drikkepause og fortsatte så ad landevejen mod Sønderborg. Ved
vejen ind mod Mjang holdt vi ”konference” om vejen videre frem. Vi blev enige om at tage gennem Mjang
og videre til Majbøl. Det blev en bakketur, men vi var alle godt kørende, så det var ikke så slemt.
I Majbøl tog vi cykelstien mod Kirke Hørup og videre mod Hørup, hvor vi cyklede ad Sdr. Landevej. Ved
Katrinelund kørte de første hjemad. Vi andre fortsatte hen til Borgm. Andersens Vej, hvor de næste kørte
fra og på B. Andersens Vej kørte en fra, så vi var 4 der fortsatte ind til Kongevej og ned gennem byen. Det er
jo forbudt at cykle på Sdr. Havnegade i disse tider, medmindre vi tager med Post Danmark… Det tror jeg
næppe vi gør ��
Vi havde da cyklet 36- 40 km. og var hjemme kl. 20.10. Vi er altså i go´ form!
Tak for en god aften.
Birthe

Tirsdag, den 27. Juli 2021
Endnu en flot aften var 7 klar til at trodse vinden og starte op ad Grønnekærvej. Og vi havde både en
nybagt farmor og en elcykel blandt os – jo, jo .. vi har plads til alle.
Vi fortsatte mod Broager og kørte gennem Mølmark ned til Iller og Brunsnæs og ad den smukke vej hen til
Cathrinesminde, hvor vi lige skulle sunde os, inden vi forcerede den store bakke.
Så tilbage til Broager og nu må jeg have fat i Krak for at finde ud af, hvor vi mon har været, da vi var
stifindere 🙂 En grussti, en meget smal sti, en trappe, flere stier og endelig fandt vi ud til Brovej, hvor vi kørte
lige over til Skodsbøl.
Jeg gætter på følgende rute gennem Broager: Mejerivej, Nejsvej, Nejs Bjerg og måske ramte vi Sletmarken,
inden vi via stisystemet fandt frem til Nejs Møllevej og fortsatte over til Skodsbøl.
I Skodsbøl kørte vi mod venstre ad Nybølnordvej og videre til Nybøl, hvor vi tog Kirkebakken mod
Stenderup, videre til Ragebøl og retur til Sønderborg, hvor vi som sædvanlig sagde tak for en dejlig tur ved
Rema.
Gitte

Tirsdag d. 13.7. 21
En dejlig varm sommeraften startede 7 cyklister ud fra klubhuset.
Vi fortsatte over Chr.d.X.´s bro ad Dybbølgade og Aabenraavej til Ragebøl. Ad Hørtoftevej over motorvejen,
Stenderupvej til Stenderup.
På Bøgevej måtte vi ind til siden for at gi´ plads til et monster af traktor med vogn efter sig. Hellere have
den foran end bagved, blev vi enige om. Vi kunne se, at høsten var begyndt. Vi fortsatte ud til Amtsvejen.
Her cyklede vi gennem Adsbøl til Gråsten, hvor vi cyklede ad Kongevejen til Havnegade og Bryggen. Ad stien
langs Sildekulen, som i dag er en dejlig og hyggelig tur. Jeg kom til at tænke på, at for 50 år siden havde det
ikke været til at holde ud for stank der på sådan en varm aften.
Vi fortsatte til Egernsund ind på Brillevej og Sundgade, hvor kiosken ventede på os med de største is.
Vi så cykelfærgen Rødsand, måske var det en mulighed engang?
Efter is kørte vi langs havnen og drejede op ad Teglparken, Skovparken og Skovvej, ad Bøsbækvej og
Skodsbølvej ind til Skodsbøl, som er en meeeget lang by. Men vi fandt Nørregade og cyklede ud til
Nybølnorvej og videre ad Nybøl Landevej, Gammel Broagervej til Amtsvejen. Ind til Nybøl og videre ad
Sottrupvej, til højre ind til Stenderup, Tørvemose og Aabenraavej til Rema 1000. Her afsluttede vi en meget
god, men varm tur.
Vi har cyklet mellem 43- 47 km alt efter, hvor vi bor, men vi synes alle det var en dejlig tur.
Birthe

Tirsdag, den 6. Juli 2021
En lidt blæsende, men smuk aften, tog 8 cyklister afsted langs havnen og videre til Sdr. Landevej, Høruphav,
Miang og ud til cyklestien ved Augustenborg, hvor vi blev enige om at fortsætte til Ketting i håb om, at vi
slap for regn. Fra Ketting over Augustenborg og tilbage til Spang. Lidt regn fik vi det sidste stykke, men det
var en dejlig tur, og modvind mærkede vi først fra Augustenborg til Spang. Da jeg var hjemme, havde jeg
cyklet 34 km med en gennemsnitsfart på 17,6 km/t.
Jørgen arbejder videre med en plan om en tur til Ærø, Langeland, Tåsinge, Fyn med overnatning i
Svendborg. Det er planlagt til weekenden 4./5. September, så det gælder om at rydde kalenderen den
weekend.
Gitte

 

Tirsdag d. 29.6.2021
7 cyklister var mødt op ved klubhuset.
Turlederen havde planlagt en tur med færgen til Als. Da vi startede ud, begyndte det at dryppe lidt, men vi
blev enige om, at det kun kunne nå til skindet, så vi cyklede til direkte til Ragebøl, Ragebølskovvej, Freltofte
og Sottrupmark. Videre ad Nydamvej, Nørremøllevej (vores første bjergetape) og Snogbæk.
Her kunne vi godt se, at vi ikke kunne nå færgen, så turen blev ændret. Vi cyklede derfor til Snogbæk
Nederby ad Osmark til Blans. Vi cyklede ad Blansskovvej og Pottergade ud til Brobølvej. Her fik vi vores
anden bjergetape. Herligt, men det gik da over stok og sten. Vi krydsede Landevejen og fortsatte mod Rufas
ad Bojskovvej t.v. ad Rufasvej til Avnbøl.
Vi tog Avnbøløstenvej helt ud til Philipsborgvej og ad Kasmosevej til Vester Sottrups ”store rundkørsel”.
Herfra Gammel Landevej til Aabenraavej v. Ragebøl. Lige ud ad landevejen til Rema 1000 i Sønderborg.
Der blev holdt få pauser undervejs, for nogen skulle se Tour de France, andre fodbold eller tennis i
fjernsynet. Men alle havde tid til en dejlig cykeltur først. Det er dejligt, og regnen turde slet komme på
vores tur.
Vi fik cyklet ca. 37-40 km.
Tak for i aften.
Birthe

 

Tirsdag d 22. juni

Der blev startet ud fra Verdens Ende op ad Dybbøl Banke, hvor der var opsamling.
Efter en kort pause fortsatte vi ud mod Nybøl, op ad Møllevej i Nybøl og videre ud til Avnbøl, hvor
landevejen mod Ullerup lige fik en kort visit af os. Snart drejede vi ind mod Ullerup, forbi kirken og videre
om ad Kalvetoft. Jørgen ville have os lige over landevejen (Ullerup- Sottrup), hvorefter vi kørte ad en lille og
meget smuk vej mod Blansgårdsmark.
I Blans drejede vi mod Øster Snogbæk, hvor undertegnede bøjede af for at cykle hjem til Nybøl.
Resten af flokken fortsatte videre mod Sønderborg.
Det var en rigtig dejlig tur, for mit vedkommende på 31,5 km, hvilket var passende til mig og min MTB 

Vi er to nye medlemmer i klubben og på Turholdet. Det er vi rigtig glade for, og vi føler os virkelig godt
modtaget og med i flokken . Vi glæder os til hver tirsdag, hvor vi nyder det at cykle, det hyggelige samvær
i flokken og de gode grin det giver. Samtidig får vi motioneret på en god måde. Det giver bare et stort plus
på velvære-kontoen  
Tak for turen.
Hilsen Kirsten og Gerda

 

Tirsdag, den 15. Juni 2021
Endnu en dejlig sommerdag. Vi var 11 denne aften og blev enige om at tage en tur til Mommark. Kørte ad
Ingolf Nielsens Vej til Ulkebøl og videre til Vollerup, Hørup, Kirkehørup, Tandslet, hvor vi fulgte den fine
cykelsti til Mommark. Det gik bare derudad. Gad vide, hvordan hjemturen bliver. Vi fandt en bænk hos
Mommark Marina og nød is mv., mens vi nød den flotte natur dernede. Vandet i havnen var helt stille.
Diskuterede lidt, hvilken vej vi skulle tage hjem for at det ikke skulle blive alt for langt. Resultatet blev, at vi
tog samme vej hjem, dog deltes vi ved Knøs Gård, hvor nogen valgte at følge Sdr. Landevej, andre stien til
Vollerup. Vi var enige om, at det gik lettere end forventet på hjemturen, bakkerne var ikke så hårde. Da jeg
var hjemme, havde jeg cyklet 45 km.
Gitte

 

8/6

Turholdet  startede en solskinsaften med at køre Kær rundt. Via Ulkebøl kørte vi mod Augustenborg. Her fik vi den glædelige meddelelse, at vi skulle en tur op ad Mjang Høj💪👍🏻👏
Turen gik indover vejene, og så så vi “tinden” i det fjerne. Der blev trådt hårdt i pedalerne så vi fik momentum til at klare strabadserne😉
Da alle havde forceret tinden, kom turleder Jørgen med endnu en glædelig meddelelse. Vi skulle over Mintebjerg og ned og besøge den nye pølsevogn ved Høruphav havn. 🍦🍦🍦🍦
Alting blev meget lettere herefter, og vi var også næsten hjemme. 35-40 km kørt. 🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️🚴‍♀️
Lykke

 

 

Tirsdag d 1. juni. 2021
I aftenens fine vejr dukkede der 12 cyklister op på turholdet. Der er flot.
Vi startede efter lidt hyggesnak turen langs havnen, gennem Søndergade fortsatte ad cykelstien langs
promenaden om til Ringgade.
Frihedsallé, Borgm. Andersens Vej, og Sdr. Landevej til Høruphav brugs. Ad cykelstien til Kirke Hørup.
Pause ved ”chokoladebænken”. Nu er det snart så mange år siden, det med chokoladen, at næsten ingen
kan huske hvorfor bænken har fået det navn 😉
Nå, men vi fortsatte til Mjang og ud til landevejen. Her delte vi os, så 3 cyklede hjemad, og resten cyklede til
Ketting. Herfra til Sebbelev og videre gennem Osbæk til Augustenborg. Nu gik turen hjemad langs
landevejen til Samlingpladsen i Spang.
Her fik vi en pause og en snak og tog afsked fordi vi jo så spredtes efterhånden, som vi nærmede os byen.
Det blev til 36 km for mig, og sikkert flere km for andre, alt efter hvor de bor.
En rigtig god tur, hvor alle sanser blev brugt. Ikke mindst lugtesansen med alle de flotte syrenbuske,
rapsmarkerne og andet godt.
Birthe

Tirsdag, den 25. maj 2021
Så gik det ikke længere – op ad Grønnekærvej – det var nok for at vænne os til alle de bakker, vi skulle
forcere. Men vi klarede det med godt humør. Vi kørte mod Nybøl og videre gennem byen til Bøgevej, videre
ad Amtsvejen mod Adsbøl, hvor vi drejede til højre ad Kobberholmvej. Og så mener jeg vi kørte til højre ad
en lille vej, indtil vi nåede Truenbrovej, som vi fulgte til Avnbøl. Videre ad Avnbøløstenvej, Lundsgaardsvej
til Vester Sottrup. Herfra tog vi Gl. Landevej og fortsatte mod Ragebøl, videre til Sønderborg, hvor vi
sluttede ved REMA efter en dejlig tur i tørvejr – men med en regn af insekter i luften, blandet med den
landlige luft, vi kom igennem.
Vi var 10 cyklister, og da jeg var hjemme, havde jeg cyklet 42 km – måske en lidt lang tur på en aften !
Gitte


Tirsdag, den 18. Maj 2021
11 glade cyklister med Birthe som guide kørte til Sandbjerg, Snogbæk, Vester Sottrup, Stenderup, Ragebøl
og retur til Sønderborg med farvel og tak for en dejlig aften i godt selskab ved Rema.
Vi nød de mange flotte rapsmarker og var igen heldig med vejret. Regnen holdt sig væk.
Gitte

 

Tirsdag d.11.maj 2021
Vi startede 11 cyklister ud fra klubhuset på Verdens Ende.
Vi cyklede ad Under Broen, Nørre Havnegade, Nørrebro og Kirkebakken. Chr.d. X.s Bro, Dybbølgade Dybbøl
Banke. Her holdt vi en drikkepause. Vi fortsatte ad Flensborg Landevej op til Brovej. Det var lidt hårdt op af
bakken, men vi klarede det da alle. En tur til Vemmingbund og Dynt og herfra over Krammark, som det er
rigtig længe siden, vi har kørt på. Videre til Gammelgaf og Mølmark. På St. Pauli drejede vi til venstre ad
Mejerivej, der er en rigtig hyggelig gade, som jeg ikke kan huske, at vi har været på før.
Fra Nejsvej cyklede vi ud til Brovej, Skodsbøl og Nybøl. Her summede det som en bisværm, men det var jo
bare løb på motocrossbanen man kunne høre. Det er godt, at de også er kommet i gang.
Vi tog Landevejen til Frydendal og videre til Dybbøl Banke, hvor vi tog afsked.
Det var en rigtig god tur. Vi ønsker bare noget mere varme.
Turen blev på ca. 33 km.
Tak for i aften
Birthe

 

Tirsdag d. 4. maj.
Der var en forrygende blæst og regn. Skulle vi cykle eller lade være?
Dog var vi 4 mødt op, og lederen havde planlagt en tur i Sønderborg.
Det var meget fint, så kunne vi hurtigt komme hjem, hvis det blev helt galt.
Vi cyklede langs med havnen, på cykelstien ud til lystbådehavnen og ad Ringgade helt ud til Arnkilgade. På
Vestermark drejede vi til højre ind ad Ingolf Nielsens Vej som vi fulgte helt ud til Nørremark. Fra den
cyklede vi ad Tombølgårdvej til Kær Bygade. Fortsatte over cykelbroen ad stien ved Ulkebøl Dam til
spejderhytten Damager, Agtoftsvej, Torvet og Præstegårdsvej. Herefter fulgte vi Stationsvej til Mommark-
banen som vi cyklede på helt ind til Ringgade. Her tog vi afsked med 2 cyklister og vi 2 andre fortsatte ind
gennem byen ad ”supercykelstien”.
Der blev ikke holdt meget pause undervejs, skal det lige siges, for regnen silede til tider ned, så vi var nok
alle pladder våde ved hjemkomst. Men en herlig tur trods alt. Ca. 25 km blev det til.
Hilsen Birthe


Tirsdag d. 13.4.2021

Efter en hyggelig snak v. klubhuset lagde 8 turholdscyklister ud med at cykle ad havnen, Strandvej, Hertug Hans vej, Frihedsalle´, Borgm. Andersens Vej til Høruphav. Herfra fortsatte vi mod Kirke Hørup, Lambjerg, bro til Augustenborg. Der blev holt nogle pauser under vejs.

Ad landevejen gik det rask til Ulkebøl. Efter at have sagt mojn til de første, fortsatte vi ind forbi kirken og cyklede om til Ellegårdsvej og Elholm videre til Arnkilgade hvor de næste droppede fra. I krydset v. Løkken Rønhaveplads tog vi afsked med de sidste ”sønderborgere”.  3 fra ”den krestle sie” fortsatte over broen og tog afsked. 

Det blev til 33 km i dejlig fint vejr, men koldt til sidst.

Tak for i aften.

Birthe

——————————————————————————————————————–

Tirsdag d. 6.4.2021

Endelig kom dagen, hvor vi kunne komme ud og cykle i klubbens regi´.

På trods af stiv blæst var 8 pers. fra Turholdet mødt op. ( Faktisk 9, men en var på krykker, så hun talte ikke med ) 😉 

Vi startede turen fra Verdens Ende og kørte op forbi forbrændingen til Kær, Arnkil og forbi Lufthavnen. Fortsatte til Ulkebøl, Vollerup og Huholt. Ad Sdr. Landevej til Borgm. Andersens vej, hvor vi sagde farvel til de første. Vi andre fortsatte ind mod byen. Friheds Alle´ og Strandvejen hvor vi blev enige om, at det vist var for koldt til is fra den nye kiosk ved Promenaden. Vi fortsatte ad Sdr. Havnegade og Nørrebro, hvor turen officielt sluttede, men vi var to, der fortsatte over Chr.d.X ´s bro.

Alt i alt cyklede jeg 27 km.

Det var en meget kold og blæsende aften.

Tak for en god tur.

Birthe.

——————————————————————————————————————–

Tirsdag den 20. April 2021
En ualmindelig smuk og lun aften mødtes jeg for første gang i år med mine cykelvenner. Mens vi sad på
bænken, kom en dame og spurgte, om ikke klubben havde et Motionshold, for hun kunne da se, at vi ikke
kørte på racercykler. Jo, det er os, kom bare. Det fik mig til at tænke på, hvorfor vi ikke hedder
Motionsholdet ? Aftalen blev, at hun og hendes veninde kommer næste tirsdag for at se, om vi er det
rigtige motionshold for dem.
Da både Connie og jeg var med for første gang i år, ændrede Jørgen planerne og vi kørte langs havnen og
videre til Høruphav, Mintebjerg, Kirkehørup, Lambjerg og ad cyklestien tilbage til Sønderborg. Vi var 9, og
da jeg var hjemme, havde jeg kørt 32 km.
Gitte