Turbeskrivelse 2021



Tirsdag d. 13.4.2021

Efter en hyggelig snak v. klubhuset lagde 8 turholdscyklister ud med at cykle ad havnen, Strandvej, Hertug Hans vej, Frihedsalle´, Borgm. Andersens Vej til Høruphav. Herfra fortsatte vi mod Kirke Hørup, Lambjerg, bro til Augustenborg. Der blev holt nogle pauser under vejs.

Ad landevejen gik det rask til Ulkebøl. Efter at have sagt mojn til de første, fortsatte vi ind forbi kirken og cyklede om til Ellegårdsvej og Elholm videre til Arnkilgade hvor de næste droppede fra. I krydset v. Løkken Rønhaveplads tog vi afsked med de sidste ”sønderborgere”.  3 fra ”den krestle sie” fortsatte over broen og tog afsked. 

Det blev til 33 km i dejlig fint vejr, men koldt til sidst.

Tak for i aften.

Birthe

——————————————————————————————————————–

Tirsdag d. 6.4.2021

Endelig kom dagen, hvor vi kunne komme ud og cykle i klubbens regi´.

På trods af stiv blæst var 8 pers. fra Turholdet mødt op. ( Faktisk 9, men en var på krykker, så hun talte ikke med ) 😉 

Vi startede turen fra Verdens Ende og kørte op forbi forbrændingen til Kær, Arnkil og forbi Lufthavnen. Fortsatte til Ulkebøl, Vollerup og Huholt. Ad Sdr. Landevej til Borgm. Andersens vej, hvor vi sagde farvel til de første. Vi andre fortsatte ind mod byen. Friheds Alle´ og Strandvejen hvor vi blev enige om, at det vist var for koldt til is fra den nye kiosk ved Promenaden. Vi fortsatte ad Sdr. Havnegade og Nørrebro, hvor turen officielt sluttede, men vi var to, der fortsatte over Chr.d.X ´s bro.

Alt i alt cyklede jeg 27 km.

Det var en meget kold og blæsende aften.

Tak for en god tur.

Birthe.

——————————————————————————————————————–

Tirsdag den 20. April 2021
En ualmindelig smuk og lun aften mødtes jeg for første gang i år med mine cykelvenner. Mens vi sad på
bænken, kom en dame og spurgte, om ikke klubben havde et Motionshold, for hun kunne da se, at vi ikke
kørte på racercykler. Jo, det er os, kom bare. Det fik mig til at tænke på, hvorfor vi ikke hedder
Motionsholdet ? Aftalen blev, at hun og hendes veninde kommer næste tirsdag for at se, om vi er det
rigtige motionshold for dem.
Da både Connie og jeg var med for første gang i år, ændrede Jørgen planerne og vi kørte langs havnen og
videre til Høruphav, Mintebjerg, Kirkehørup, Lambjerg og ad cyklestien tilbage til Sønderborg. Vi var 9, og
da jeg var hjemme, havde jeg kørt 32 km.
Gitte